EST. 2026 75 OPSKRIFTER I KATALOGET — Søg

Open Sauce

— open source opskrifter - ingen fucking airfrier —

Flere kategorier
← Tilbage til kataloget

No. 005

Boller i karry

Danske kødboller pocheret i vand og serveret i en cremet karrysauce med æble, mælk og fløde.

En klassisk dansk hverdagsret: møre kødboller i en mild, cremet karrysauce med ris og mango chutney.

Ingredienser

  • Fars
  • 200 g hakket kalv og svinekød
  • 1 grønt æble
  • 1 helt alm. løg
  • ¼ fløde
  • 3 dl let mælk
  • 2 spsk rød karry
  • 1 spsk madras karry
  • Salt
  • Peber
  • 1 spsk tørret chili (efter behov)
  • Hvidløg efter behov
  • Ris
  • 2 dl ris
  • Til servering
  • 1 portion mango chutney

Fremgangsmåde

  1. Fars
  2. Sæt en gryde med vand og en tsk salt over blusset, og lad det stille koge op.
  3. Skær det ene løg i grove tern. Det andet løg river du fint i farsen.
  4. Tilsæt 1 dl mælk i farsen og giv den to æg — kom dernæst et fed fintrevet hvidløg i.
  5. Smag til med salt og peber, eller gå efter din mavefornemmelse i forhold til krydring. Sørg for, at kødfarsen ikke er alt for fast, men heller ikke for flydende — du får meget mere luftige boller af at sørge for, der er nok væde i farsen.
  6. Når vandet koger, varmer du en ske i det kogende vand og former dine boller med skeen og i din håndflade til perfekte små boller. Vær ikke bange for, at vandet koger på dette tidspunkt — når bollerne "dumper" i vandet, sænkes temperaturen.
  7. Når du er færdig med at forme bollerne og komme dem i vandet, skruer du ned på lavt blus. Kom bollerne i en si, og gem vandet fra processen — det bruges i sovsen.
  8. Ris
  9. 2 dl ris sættes over ved stærk varme, kom 2 dl vand ved, og lad det koge tørt.
  10. Tilsæt så 2 dl vand mere, og sørg for, at risene kommer op at koge igen.
  11. Læg låg over risene, når de koger på fuld skrald, og lad dem trække færdig i dampen — tag først låget af ved servering.
  12. Karrysauce
  13. Sæt en gryde over med olie.
  14. Svits løg, hvidløg og æbler samt karry af ved høj varme.
  15. Når det hele har taget farve, tilsætter du mælk og fløde og lader det simre stille.
  16. Kom salt, peber og chili i sovsen — smag til.
  17. Lad det hele koge stille ind, og sæt det et koldt sted, så du kan blende det sammen. Husk for guds skyld, at saucen skal være kold, når du blender den, især i en food processor — det gør ondt at få varm karry i hovedet.
  18. Spæd gerne til med lidt af pocheringsvandet, hvis saucen er blevet for tyk.
  19. Kom det over varmen igen, og tilsæt bollerne i sovsen, når den har den rette konsistens.
  20. Servering
  21. Anret med ris, karryboller og en god portion mango chutney.

Noter