← Tilbage til kataloget
No. 010
Chick-free Veggie Masala
Vegetarisk masala med chick-free, bagekartofler og blomkål, serveret med mango-raita.
Ingredienser
- 2 løg
- 3 fed hvidløg
- 1 frisk grøn chili
- 15 g smør, til stegning
- 2 spsk garam masala-pasta
- 2 bagekartofler
- 2 tomater
- 3 dl grøntsagsbouillon
- 1 dåse kokosmælk
- 1 blomkål
- 150 g grønne bønner
- 1 limefrugt
- Salt og peber
- 1 håndfuld frisk koriander
- Raita
- 1 mango
- 1 håndfuld frisk koriander
- 1 håndfuld frisk mynte
- 2 dl yoghurt naturel 3,5%
- Salt og peber
- 1 tsk stødt koriander
Fremgangsmåde
- Pil og hak løg og hvidløg. Rens og snit chilien. Steg det hele i smør i en gryde. Lad masala-pastaen stege med, til den begynder at dufte.
- Skræl kartoflerne, skyl tomaterne, og skær begge dele i små tern. Lad dem stege kort med i gryden.
- Hæld bouillon og kokosmælk ved, og lad det simre i 15 minutter.
- Skyl blomkålen, og skær den i buketter. Skyl og nip bønnerne. Lad blomkål og bønner koge med i gryden under låg i ca. 10 minutter, til de er møre men stadig har bid.
- Pres saften af limefrugten. Smag til med salt, peber og limesaft. Top med plukket koriander.
- Raita
- Skær skrællen af mangoen, og skær mangokødet i små tern. Hak krydderurterne.
- Bland mango og krydderurter med yoghurt, og smag til med salt, peber og stødt koriander. Server raitaen til masalaen med lunede naanbrød.
Noter
- Garam masala-pasta kan købes på glas i velassorterede supermarkeder. Alternativt kan andre tørrede indiske krydderier bruges, fx garam masala.