EST. 2026 75 OPSKRIFTER I KATALOGET — Søg

Open Sauce

— open source opskrifter - ingen fucking airfrier —

Flere kategorier
← Tilbage til kataloget

No. 026

Koldhævede Flutes

Langtidshævede flutes med sprød skorpe og saftig krumme.

Ingredienser

3-4 stykker

  • 6 dl vand
  • 550 g tipo 00-mel
  • 100 g rugmel
  • 20 g gær
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 tsk salt

Fremgangsmåde

  1. Lun vandet en smule, og opløs gæren. Opløs herefter saltet, og tilsæt olivenolien.
  2. Ælt dejen i en køkkenmaskine på medium hastighed i 15-17 minutter (eller i hånden i 20-25 minutter). Spæd med lidt mel, hvis dejen ikke slipper skålen efter 6-8 minutter.
  3. Skrab dejen ud i en stor, olieret skål — der skal være god plads til hævning. Sæt på køl i minimum 10-12 timer, gerne længere.
  4. Skrab dejen ud på et meldrysset bord, og del den i 3-4 portioner. Klem dem forsigtigt sammen med rullebevægelser, drys med mel, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
  5. Lad dem hæve 45 minutter til 1 time ved stuetemperatur.
  6. Tænd ovnen på 250 grader. Klip små mønstre i hver flute med en saks.
  7. Bag i 15-16 minutter, til overfladen er mørk og sprød.
  8. Lad dem køle af på en rist, og opbevar i en papirspose eller et viskestykke — de kan sagtens fryses.