← Tilbage til kataloget
No. 016
Flæskesteg (Sous Vide / Ovn)
Mør nakkefilet tilberedt sous vide eller i ovn, med sprødt flæskesvær som tilbehør.
Ingredienser
- Flæskesteg
- 1 nakkefilet
- 1 kvist rosmarin
- 5 stilke timian
- ½ fed hvidløg
- 1 spsk salt
- Flæskesvær
- Sværen fra nakkefileten, eller en side svær på ca. 300 g
- 1 liter vand
- 10 g salt
- 1 laurbærblad
- 1 liter neutral olie
- 5 peberkorn
Fremgangsmåde
- Flæskesteg, sous vide
- Kom nakkefileten i en vakuumpose sammen med rosmarin, timian, hvidløg og salt.
- Vakuumér posen, og læg den i vandbad ved 65 grader i ni timer.
- Køl posen ned, skær fire skiver á cirka 3 cm umiddelbart før servering, og steg dem gyldne ved høj varme i smagsneutral olie, cirka 3 minutter per side.
- Flæskesteg, uden sous vide
- Kom nakkefilet og de øvrige ingredienser i et ildfast fad med låg eller en støbejernsgryde sammen med 2 dl vand.
- Tilbered i ovnen ved 80 grader i fem timer.
- Køl kødet ned i væsken, til det er helt koldt, skær fire skiver á cirka 3 cm, og steg gyldne ved høj varme, cirka 3 minutter per side.
- Flæskesvær
- Skær sværen i strimler, og kog den i vandet tilsat salt, laurbærblad og peberkorn i en halv time.
- Tør sværen på en bageplade i ovnen ved 90 grader i tre timer, og fjern fedtkanten, mens den er varm.
- Friter sværen i neutral olie ved 190 grader, til den puffer op — det tager under 10 sekunder.
- Læg sværen på fedtsugende papir, og drys med havsalt.