← Tilbage til kataloget
No. 013
Chorizo Biksemad
Dansk biksemad-inspireret ovnret med chorizo, bacon, svampe og kartofler, serveret med spejlæg.
Ingredienser
- 2 stk chorizo
- 200 g hjortepølse
- 400 g røget bacon (uden svær og det meste fedt)
- 10-12 kartofler
- 200 g champignoner
- Broccoli
- 2 hele løg
- Forårsløg
- 100 g kantareller
- Olie
- Smør
- Salt
- Peber
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Steg svampene ved lav varme i ca. 10 minutter, og herefter ved god varme med en klat smør, til de er brunede.
- Varm en pande godt op, og hæld en god slat chiliolie i. Steg chorizoen sprød.
- Steg herefter baconen ved lidt lavere varme, så den bliver gennemstegt, men stadig får overflade.
- Kom løgene på panden, så snart baconen er halvvejs færdig — fordelen ved at stege chorizo og bacon først er, at de øvrige ingredienser får smag med fra fedtet.
- Kom det hele i et stort ildfast fad.
- Steg de mundrette kartoffeltern på panden i lidt smør, og tilføj broccolibuketterne, når kartoflerne næsten er færdige (de skal ikke have så lang tid).
- Kom det hele i fadet sammen med rensede, skårne forårsløg, og bag i ovnen i 10 minutter.
- Server gerne med spejlæg.