← Tilbage til kataloget
No. 007
Cacio e Pepe
Klassisk romersk pastaret med kun ost og peber, hvor pastavandet binder saucen sammen.
Opskriften er fra Brdr. Price. Ost og peber er hovedingredienserne i denne klassiske italienske spaghettiret med to slags ost. Ligesom med alle krydderier er det en god idé at riste peberet.
Ingredienser
- 400 g tørret pasta (gerne tynde spaghettini)
- 1 spsk hel peber
- 1 spsk smør
- 2 håndfulde pecorino
- 1 håndfuld parmesan (evt. lidt ekstra til drys)
Fremgangsmåde
- Knus peberet groft i en morter eller med en kagerulle. Rist peberet af på en tør pande, der er stor nok til at rumme al pastaen. Sæt imens pastaen over i en gryde i rigeligt saltet vand.
- Når peberet har ristet i 2-3 minutter, kommes en spsk smør på panden. Lad det bruse op, og kom derpå et par store skefulde pastavand på. Skru ned, og lad det simre lidt.
- Når pastaen er halvt færdig, fiskes den op af gryden og over på panden. Spæd løbende med pastavand fra gryden, mens pastaen koger færdig i panden — lidt som når man laver risotto. Når pastaen næsten er al dente, kommes osten i lidt ad gangen, mens der røres hele tiden. Tilsæt evt. mere pastavand undervejs, så retten ender cremet.
- Server øjeblikkeligt med ekstra ost drysset over.